TANDKØDSBETÆNDELSE

Mange oplever, at deres tandkød bløder, når de børster tænder. De tror måske, de har været for hårde med tandbørsten. Blødning kan være det første synlige tegn på tandkødsbetændelse. Men det lumske er, at man godt kan have tandkødsbetændelse uden at tandkødet bløder.

Tandkødsbetændelse er som ordet siger betændelse i tandkødet - også kaldet gingivitis. Tandkødsbetændelse kan opstå hvis man ikke rengør tænder og tandkød langs tandkødsranden (dvs. overgangen fra tanden til tandkødet) og i tandkødslommerne med tandbørste og tandtråd. Allerede efter 24 timer uden tandbørstning er der dannet bakteriebelægninger, der kan give tandkødsbetændelse. Bakterierne i belægningerne langs tandkødsranden og på den tandsten, som efterhånden dannes, laver giftstoffer, som trænger ind i tandkødet, og fremkalder betændelse. Bakterierne selv trænger også ind i tandkødet, dog i mindre omfang end giftstofferne. Derfor er brugen af tandtråd vigtig for at kunne rengøre de sider af tænderne, som vender ind mod hinanden. Disse tandflader kan ikke nås med tandbørsten.

Sundt tandkød er lyserødt, stramt og fast. Overfladen er smånopret som en appelsinskal.

Betændt tandkød er løsere, hævet og mørkere rødt og får en næsten spejlblank overflade. Betændt tandkød bløder let ved berøring med tandbørste, tandtråd eller tandstikker. Tandkødet kan være ømt og kløende. Betændt tandkød kan give dårlig ånde. Sundt tandkød hverken bløder eller lugter.

En ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til paradentose ("de løse tænders sygdom"). Mange mennesker rammes af denne sygdom, der desværre i værste fald kan medføre, at man mister tænder.

Ved paradentose nedbryder de skadelige bakterier tandens støttevæv ( knoglen rundt om tandrødderne og de stærke tråde, der forbinder rødderne med knoglen ). Hvis en tandkødsbetændelse opdages i tide, kan den fuldstændig helbredes i modsætning til paradentose.

Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvor modtagelig tandkødet er for bakterieangreb. Nogle kan have mange bakteriebelægninger uden at få tandkødsbetændelse og andre får betændelse, bare ved en smule belægninger ved tandkødsranden. I nogle tilfælde er der en forklaring på forskellen. Hormonændringer kan f.eks. ofte ses på tandkødet. Gravide kvinder, kvinder med menstruation og p-pille brugere får derfor lettere tandkødsbetændelse. Forskellige sygdomme kan have samme virkning. Eksempelvis sukkersyge. Tobaksrygning øger risikoen for tandkødsbetændelse.

FOREBYGGELSE AF TANDKØDSBETÆNDELSE

Betændelsen forebygges ved daglig brug af tandbørste og tandtråd samt regelmæssig professionel rensning af tænder og tandkød - eksempelvis hos en tandplejer. Mennesker med store tandmellemrum må supplere med tandstikkere, mellemrumsbørster og solo-tandbørste. Ikke alle har behov for de samme hjælpemidler. Mht. ernæring og rygning, se under forebyggelse af paradentose.

BEHANDLING AF TANDKØDSBETÆNDELSE

Tandkødsbetændelse kan ligesom paradentose behandles med blødtvævscurettage. Se under behandling af paradentose.

Klinikken er veludstyret med moderne teknik,


behageligt indrettet


og for tiden udsmykket med kunst af Anita Rehm