INFORMATION OM PARADENTOSE

Paradentose kan ramme os alle og den opstår ikke pludseligt, men er resultatet af længere tids forsømmelse. Alt for mange mennesker lider af denne sygdom. Ordet paradentose betyder: "Betændelse i tandens støttevæv ". Som det er vist i øverste figur består støttevævet af knoglen rundt om tandrødderne og de stærke bindevævsfibre - der forbinder rødderne med knoglen. Knoglen er dækket af et lag tandkød.

HVORDAN OPSTÅR PARADENTOSE ?

Paradentose kan opstå, hvis man ikke får behandlet en tandkødsbetændelse. Betændelsen vil brede sig ned langs tanden, så tandkødslommerne, som det fremgår af den midterste figur, bliver dybere og dybere. Bakteriebelægninger og tandsten vil følge med ned i "lommerne". Knoglen og bindevævsfibrene angribes af betændelsen og nedbrydes langsomt. Tænderne mister deres fæste i knoglen og bliver løse. Paradentose opstår ikke pludseligt, men udvikler sig over tid. Paradentose gør oftest ikke ondt og kan derfor overses. Det er i dag muligt at behandle paradentose - uden operation - selv hvor sygdommen er stærk fremskreden med dybe tandkødslommer. Ved tandkødsbetændelse er bakterierne kun gået til angreb på selve tandkødet. Ved paradentose har betændelsen bredt sig til omkringliggende knogle og bindevævsfibre. Ubehandlet paradentose i de dybe tandkødslommer, som nederste figur illustrerer, kan medføre tandbylder og i værste fald vil tænder løsne sig og falde ud.

HVEM UDVIKLER PARADENTOSE ?

Alle kan udvikle paradentose, men det varierer fra menneske til menneske og er ikke mindst afhængig af den enkeltes modstandskraft mod infektion. Forskellige sygdomme og fejlernæring som f.eks. vitaminmangel kan nedsætter modstandskraften og medvirke til udvikling af paradentose. Derfor er det ofte en god ide at supplere paradentosebehandlingen med tilskud af C-vitamin og calcium ( kalk ), for at styrke tændernes omkringliggende væv.

Rygning :

Tobaksrygning øger risikoen for at få paradentose, fordi nikotinen i tobakken får blodkarrene i tandkødet til at trække sig sammen. Så selv om der er tandkødsbetændelse eller paradentose, bløder tandkødet næsten ikke, og det ser sundt og blegt ud! Samtidig er knogletabet hos rygere større end hos ikke-rygere.

HVORDAN OPDAGES PARADENTOSE ?

Hos din tandplejer kan du få undersøgt om du har paradentose. Tandkødslommerne måles og der tages røntgenbilleder, for at tandplejeren kan se, hvor meget af knoglevævet, der er forsvundet og hvor fremskredet sygdommen er. Et symptom kan også være dårlig smag i munden eller dårlig ånde.

FOREBYGGELSE AF PARADENTOSE

Ved daglig brug af tandbørste og tandtråd samt regelmæssig professionel rensning af tænder og tandkød hos en tandplejer kan paradentose forebygges. Du skal evt. supplere med tandstikkere, mellemrumsbørste og solotandbørste. Men det er individuelt, hvilke hjælpemidler, den enkelte har behov for.

Ernæring

Tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler og proteiner er meget vigtigt for tændernes omkringliggende knoglevæv og bindevæv (se øverste figur). Ligeledes er det vigtigt at spise en kost, der kræver tygning som for eksempel rugbrød, gulerødder og æbler. Tygningen giver tændernes omkringliggende væv motion. Når man spiser en grov kost, dannes der mere spyt, som er med til at holde tænderne rene.

HVORDAN BEHANDLES PARADENTOSE?

Paradentose kan behandles på flere forskellige måder - også uden operation. Hensigten med behandlingen, er at stoppe sygdommens vækst og reducere tandkødslommerne, så det er muligt at holde tænderne og tandkødet rent.

Blødtvævscurettage:

Jeg har igennem mere end 20 år opnået gode resultater ved ikke at operere, men i stedet meget skånsomt at fjerne det syge væv i tandkødslommerne. Blødtvævscurettage, som behandlingen hedder i fagsprog, kan også anvendes ved fremskreden paradentose.

GOD MUNDHYGIEJNE FOREBYGGER HJERTEKARSYGDOMME

Undersøgelser tyder på, at de samme bakterier som medfører paradentose kan være medvirkende årsag til hjertekarsygdomme. Dybe tandkødslommer kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, som kan spredes til blodbanen og transporteres rundt i kroppen. Det kan være en medvirkende årsag til blodpropper i hjertet og hjerneblødninger.

Billedtekst 1


Billedtekst 2


Billedtekst 3